Translate

mandag den 20. januar 2014

Træarbejde - byg din egen saftpresse

Det var ved at være henne i december og jeg ville igang med at lave en omgang cider mere for der lagde stadig æbler udover det hele i haverne hvor jeg bor, og det ville være en skam ikke at bruge dem til et eller andet...
Men denne gang ville jeg simpelthen ikke transportere det hele frem og tilbage til skolen, og køre rundt med 30 liter cider i bussen igen, så jeg måtte lave mig en æblepresse..
 Jeg fandt dette opslag, og gik straks igang med at se hvad jeg havde af materialer, og jeg tegnede en tegning af hvordan det skulle være og målene på det.


 Jeg fik skåret det hele i længder og lavet hullerne og alt det der, og så gik jeg igang med at samle det hele..









 Her er en beskrivelse af hvad for nogle lægter jeg har brugt, og alle mål osv. jeg har gået efter..
Det er lidt andre mål end dem i linket, men princippet er det samme.
Når man bruger genbrugstræ, må man bruge hvad man har tilgængeligt og improvisere lidt, men resultatet kan sagtens blive lige så godt alligevel.
 du skal bruge:
2x A
2x B
2x C
1x D
2x E
2x F
2x G
1x H
 Her kan du se hvad de forskellige dele er til.
Grunden til at fødderne (E) har et hul i midten er for at man kan putte søjlerne (A) ned i hullet, og dermed holde dem bedre sammen. Det er også derfor at søjlerne (A) har en lille "kappe" hængende bag på ryggen, så de kan skures fast fra siden også..
Det er det punkt hvor det vil være mest tryk på, så det er vigtigt at konstruktionen er ekstra stærk der..
F og G har også nogle huller, og det er selvfølgelig for at de kan sættes sammen og danne det her H eller Kryds formede konstruktion som vist på billedet.. Inde i midten af den konstruktion lægges en klods (H) som passer lige ned i hullet.
 Resten er vist nemt nok at forestille sig hvordan det skal sættes sammen.


Her er pressen så med alt sit udstyr.. det eneste som mangler er en donkraft..
 her er bagepladen.. der skal bores et hul på minimum 10mm (gerne 15-20), så saften som bliver presset kan løbe ud..








 Her er rammen som skal bruges til at bygge "plader" af æblemost oven på hindanden..

Rammen er simpel at lave..
Først skal du vide hvor stor din bageplade er. Min er 38,3 * 40,35 cm
så en optimal størrelse på pladerne kunne være 25,8  * 35,5 cm.. det giver 12,5 og 4,85 cm frirum mellem træplader og bageformens kant,
hvilket er nødvendigt, for ikke at ende med en ødelagt presse, eller med æblesaft på gulvet..
Nu skal du regne ud hvor store lagene af æbler skal være. Der skal helst være minimum 2-3 cm fra æblelaget og ud til kanten af træpladerne som de ligger på, for når det hele bliver presset sammen vil æblelaget blive presset udad.
Jeg har valgt at sige at jeg vil have et æblelag på 27,3 * 20 cm, hvilket giver 4,1 og 2,9 cm fra æble laget og ud til kanten af pladen.





Så rammen skal være 27,3x20 cm i de invendige mål.. Jeg har nogle tynde lægter på 3,55*4,9cm og dem kan jeg godt bruge. Jeg vælger at vende den høje kant opad, så jeg kan lave nogle tykke æblelag. Så højden på lægterne er 4,9, og bredden er 3,55. For at få et indvendigt mål på 27,3x20 så skal du først have to lægter i en længde på 27,3 og de skal sættes sammen i enderne af to andre lægter som er, ikke 20 cm men 27,1 cm (den ønskede bredde "20" plus bredden af lægterne * 2). Se på billedet af rammen ovenfor og du vil forstå.
Træpladerne som skal ligge mellem hvert lag af æblemost giver stabilitet og større pressestyrke, og dermed bedre udnyttelse af æblerne.
 Pladerne skal pakkes ind i plastik for at undgå at de suger alt saften. Hvis de suger saften får du både et mindre udbytte, og du risikerer at pladerne rådner meget hurtigt efterhånden som pressen bliver brugt i løbet af årene.. Desuden kan der være skadelige stoffer hvis træet har maling på sig eller er imprægneret.


Samlingen mellem føderne og søjlerne knækkede ved første forsøg, så jeg måtte sætte nogle nye kraftigere fødder på.. de tegninger som er på billederne er med de nye fødder så det skulle holde, hvis det ellers er godt træ, og det er bygget ordenligt..
Men når du begynder at presse, så lade være at presse for meget, det er ikke ligsom de presser man kan købe hvor man bare kan blive ved og ved.
Jeg plejer at stoppe når den begynder at knirke lidt for meget.. ps. hold ikke hovedet oppe over den øverste tværstang, eller søjlerne, når den er under pres.. jeg har allerede fået et slag, da den knækkede.

Her har jeg markeret med røde krys hvor der skal skruer i.

 Her ser vi pressen nede fra og kigger op på dens fødder (E) som er sat sammen med søjlerne (A).
Der skal skruer op igennem fødderne på den og direkte op i søjlerne (A). og der skal skruer ind fra siden af søjlerne (A) og ind i siden af fødderne (E).
Hvis man vil have ekstra styrke er det en god ide at bore skruer skråt ned igennem føderne i en vinkel som pejer ind mod fødderne (vist med pilene). Skruerne skal være lange nok til at forbinde fødderne (E) til søjlerne (A). På denne her tegning har skruerne en vinkel på 37,7 grader, og til den vinkel skal der bruges skruer med en længde på 5,5-7,5 cm (6,5 er optimalt). Den optimale vinkel er på ca. de 37,7 grader som her, da en for lille eller stor vinkel vil gøre at skruen ikke får ordenligt fat i begge enheder og dermed ikke styrker på nogen måde.

Her på sidste billeder kan man se det som også er nævnt til forrige billede, med at der skal skruer op igennem fødderne (E) og op til søjlerne (A).

Held og lykke..

Min presse blev ikke lige så fin som den i linket, men detaljerne og pynten, er ikke så vigtig, bare det virker og er rubust. Jeg brugte 0 kr. på at bygge den, da det hele var genbrugs materialer..
Så jeg har sparet et par tusinde kroner på ikke at skulle ud og købe en saftpresser, og så har jeg noget som jeg kan være stolt af selv at have bygget. Det bliver vist ikke meget bedre..

Se med i næste opslag når saftpresseren tages i brug, og hvordan den fungerer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar