Translate

søndag den 19. januar 2014

Træarbejde - altankasser

Her er nogle altankasser jeg lavede da jeg boede i min gamle lejlighed, men det er ikke nogle jeg har brug for længere, da jeg har fået have der hvor jeg bor nu, så jeg har genbrugt skruerne, og genbrugt det træ som stadig duede..
Men jeg syntes alligevel at jeg vil forklare hvordan jeg har lavet dem.
 Jeg påtager min intet ansvar for hvis konstruktion ikke er stærk nok, og altankasser falder ned i hovedet på folk, eller af andre folk kommer til skade, men hvis du stoler på dine evner, eller bor på stueetagen så er der intet at frygte.


Her er en beskrivelse af hvad der skal bruges..
Som i kan se er det bare en kasse som er bygget op på den måde at de to lange paralelle bræder (C) hænger sammen med de små bræder ude i enden (D), og de har alle en bredde på 9 cm.
Nedenunder (F+E) er der samme system men med bræder som er smallere..
Mine bræder var ikke ret brede så jeg måtte bruge 1½ brædder i bredden (C+E, D+F), men hvis man har nogle breddere brædder kan man spare tid og skruer.
Man kan selv bestemme højden på kassen ved at bruge bræder med en ønsket bredde, bare enderne er samme bredde selvfølgelig (bræderne til C og D skal have samme bredde).
Bunden (G) er i mit tilfælde 2 bræder med samme bredde som (C), men også her kan man selv vælge, og dermed bestemme bredden på kassen, men også her skal man lave enderne (F) på kassen i samme bredde som den samlede bredde på bunden (G).
Det er bedst hvis bunden (G) er under kassen (ligsom på min tegning) og ikke inde i kassen, og det samme gælder for enderne (F), de skal være skruet på udvendigt.
Til sidst kommer det som det skal hænge i. Det er et brædde (B) som sidder på siden af kassen (C) skruet fast fra indersiden af kassen, og på modsatte side et brædde (A) som går lodret ned.

Lige et par tips:
- Brug nogle stærke bræder som A og B, da meget af presset vil ligge der.
- Lav ikke kassen for tung, eller for stor, for når den først bliver fyldt med jord kommer den til at veje en del, og for meget vægt kan betyde at A og B knækker, eller at bunden(G) ryger ud.
- Skal det holde i mange år så brug imprægneret træ, eller dæk træet med plastik så der ikke er direkte kontakt mellem kassen og dens indhold.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar